Min baggrund

Ridekunst med Rikke

- og hestene

Min baggrund

En beretning om min vej ind i en verden af heste, mit møde med de fire heste der for tiden bor hos mig, og min konstante søgen efter hvordan jeg kan være sammen med heste på en måde som vækker glæde, lyst og harmoni.

 

Jeg har altid været fascineret af heste. Jeg ved ikke hvor interessen kom fra, men som barn plagede jeg mine forældre om at få lov til at gå til ridning. Det måtte jeg ikke, fordi de mente, at det var for farligt. Men da jeg blev 10 år fik jeg endelig lov. Jeg fik ridehjelm og ridestøvler og andre fine rideting i fødselsdagsgave, og mine forældre havde bestilt min første ridetime på Stenbjerggård Rideskole i Kelleris. Jeg kan huske at hesten hed Fleur. Det var en stor sort hoppe, og jeg skulle longeres.

 

Jeg gik til ridning på Stenbjerggård i mange år. Jeg fik altid lov til at passe de heste andre ikke ville passe, fordi de var bange for dem, men det gjorde ikke mig noget. Jeg elskede alle hestene. Jeg brugte mange eftermiddage og week-end’er på Stenbjerggård med at hjælpe til i stalden og ordne ponyerne og senere de store heste. Senere red jeg på Langstruplund Rideskole i mange år, hvor jeg bl.a. havde part på en dejlig dansk varmblod i mange år. Vi red både dressur og springning.

 

Siden mine dage på rideskoler har jeg har haft parter på forskellige heste. Jeg har redet mange forskellige heste, ponyer, islandske og store heste, men havde aldrig den dér fornemmelse af at smelte sammen med hesten og blive til ét væsen.

>> læs mere

 

Ridekunst med Rikke

Ræveskiftet 4, Havreholm

3100 Hornbæk

Tel: 28 60 77 36

E-mail: info@ridekunstmedrikke.dk